Udformning af sprogudviklende koncept

”GODT SPROG – I OMRÅDEINSTITUTION GLADSAXE” bygger på syv sprogstimulerende aktiviteter, som hver især er med til at stimulere de sproglige dimensioner og delelementer, der indgår i Ministeriets sprogvurderingsmateriale[1]. De sprogstimulerende aktiviteter i dette koncept er derfor med til at sikre, at de sproglige tiltag tager sigte på målgruppens sproglige kompetenceudvikling.

Baggrund for at arbejde pædagogisk med sprogudvikling

Der er i dag stort fokus på børns sprog og sprogudvikling, og i Dagtilbudsloven (2007) er der indskrevet, at pædagogernes opgave bl.a. er at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring, herunder sprogudvikling. Dette vægtes højt, da sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre.

I Dagtilbudsloven[1] beskrives bl.a. formål for dagtilbud:

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.”

”Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.”

           Dagtilbudsloven beskriver tillige sprogvurdering og sprogstimulering:

”§ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.”

Det er derfor vigtigt/nødvendigt at børnene tilbydes alders- og udviklingssvarende sprogstimulerende aktiviteter, for at pædagogerne kan observere hvilke børn, der formodes af have øget behov for sprogstimulering.

Børn indgår i sproglige læreprocesser, som udvikler deres sproglige færdigheder og kommunikationskompetence. Dette sker gennem meningsfulde samtaler med voksne, spontane og planlagte sproglige aktiviteter og gennem sociale aktiviteter og leg med kammerater. Børn oplever, at sproget er et redskab til tænkning og kommunikation og lærer at udtrykke tanker, følelser, hensigter og beslutninger. De lærer at kunne modtage og bearbejde sproglige budskaber i samtaler, fortællinger og oplæsninger. Børn lærer om sprogets form, ordenes bøjning, ordstilling og udtale af lyde samt en sikker brug af symboler gennem legeskrivning, som basis for skriftsprogets første former. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i børnefællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. (Dagtilbudspolitik 2012 – 2015)[2]