Overskrift

Zonen for nærmeste udvikling - Lev Vygotskij

 

Vygotskij hævder, at barnet allerede fra fødslen skal forstås som et socialt og kollektivt  væsen. Det er barnets fælles handlinger med omverdenen, som en del af et kollektivt og kulturelt fællesskab, der danner grundlaget for udviklingen som individ. Vygotskij skelner mellem biologisk betinget udvikling og kulturelt betinget udvikling.

Kulturelt betinget udvikling tager afsæt i det miljø og det samfund individet lever under og det forstås som individets sociokulturelle udvikling.

Sproget indgår som et vigtigt element, og Vygotskij hævder, at enhver tankeproces, skal forstås som indre tale, der er overført og internaliseret med udgangspunkt i fælles sociale handlinger (Bråten (red.) 2006:144-146).

Vygotskij kalder periodeinddeling af barnets udvikling for zoneinddeling. Barnets udvikling er afhængig af læring og samtidig er læring kongruent med udviklingen, og læringen skal forholde sig til barnets potentielle udvikling. Vygotskij skelner mellem et faktisk (det barnet kan) og et potentielt (det barnet næsten kan) udviklingsniveau (Lindqvist (red.) 2006:285-286).

Læring inden for den nærmeste udviklingszone tager sit udgangspunkt i de processer, som er i sin vorden hos hvert enkelt barn, og stimulerer herved den videre udvikling. En pædagogisk tilpasning i et sådant perspektiv indebærer, dels en analyse af det enkelte barns zone, dels en analyse af de psykologiske processer, som er væsentlige på de forskellige kompetenceområder. (Bråten (red.) 2006:151-152).

 

Litteratur:

Bråten, Ivar (red.), (2006) Vygotsky i pædagogikken. Frydenlund

Lindqvist, Gunilla (red) (2006) Vygotskij om læring som udviklingsvilkår. Forlaget Klim

 

Beskrivelse