Sproglig udvikling i et kommunikativt perspektiv

SPROGLIG UDVIKLING I ET KOMMUNIKATIVT PERSPEKTIV

 

Mennesket er disponeret for at udvikle sprog, og sproget er omvendt en betingelse for, at mennesket kan udvikle sig og udvikle et bevidst forhold til sin omverden. Barnets tidligste sprog er et middel til kontakt og er forbundet til hele barnets udvikling. I løbet af barnets udvikling sker der en differentiering i flere forskellige og specifikke sprogfunktioner. Udviklingen af sproget sker på grundlag af kommunikation eller den sociale kontekst mellem mennesker, hvor barnet skal bruge sproget i kommunikationen i samarbejde og i udvikling med andre. Barnet skal også bruge sproget til at udtrykke følelser, meninger og behov, så det kan være med til at omforme sin livsverden, og ligeledes lære at bruge sproget som redskab for tænkning.

Ifølge Klausen og Hodal fokuseres der især på sprogets pragmatiske kompetence – dvs. sproget i brug, hvorimod sproget som struktur – form, træder i baggrunden; men vil udvikles samtidig med, at barnet er aktivt og bruger sproget. (Klausen og Hodal 2009:34 – 35)

Sproget består af tre elementer, form, indhold og funktion. Formsiden omhandler sprogets syntaktiske kompetence (ordets opbygning, udtalen, rækkefølgen af ordene i en sætning), indholdssiden omhandler sprogets semantik (ordenes betydning) og funktionssiden angår sproget i brug – hvordan barnet anvender sproget. Disse tre elementer i barnets sproglige udvikling er lige vigtige og forudsætter hinanden. (Klausen og Hodal 2009:35)

For at kunne beherske sproget kræves, at barnet lærer at beherske såvel det receptive sprog (sprogforståelse) som det produktive sprog (sproganvendelse).Det receptive sprog omfatter, at kunne lydskelne/lytteskelne, at kunne forstå de enkelte ord og sætninger og at kunne reagere hensigtsmæssigt i forhold til sproget i funktion. Det produktive sprog omfatter, at kunne udtale de enkelte lyde, at kunne anvende ord og sætninger og at kunne opnå det ønskede med anvendelse af sproget. (Klausen og Hodal 2009:36)

Sproget er knyttet til følelser i forhold til personer og ting. Kommunikationsprocessen er dermed både en psykologisk og en social proces. Sproget i en kommunikation anvendes i en interaktion mellem to eller flere personer, som udveksler informationer/meddelelser for at afstemme og forbinde fælles anstrengelser, for at skabe relationer og nå frem til et fælles resultat. (Klausen og Hodal 2009:37)Det er gennem barnets opleveler/erfaringer fx på ture, ved leg, i samtale, ved højtlæsning og ved at være sammen om dagligdags gøremål, at dets sprogforståelse, ordforråd og begrebsdannelse udbygges. Sproget virker i disse sammenhænge socialt og er drevet af følelser og hensigter. Barnet afprøver og eksperimenterer med sproget, og oplever respons, der er med til at regulere meddelelsen. (Klausen og Hodal 2009:38)


NB: Indholdet i denne tekst er min fortolkning af Klausen og Hodal.